Anti-introduktionisme Nr. 4.
Udgave 1.
Resumé.
I indledningen forklares, hvorfor der blandt de
vigtigste formål med denne afhandling er en supplerende diskussion af de
bestanddele af Michael Dummetts sprogfilosofi og af Bas van Fraassens
videnskabsfilosofi, der er fremført i afhandlingerne Anti-introduktionisme Nr. 1-3 vedrørende disse filosofier. Der skal
således redegøres for, 1) hvad der kan argumenteres for og på hvilken måde, 2)
hvad der kan kritiseres eller afvises, og 3) hvad der i stedet kan argumenteres
for.
Først redegøres dog kort for betydningen af den
semantiske synsvinkel i debatten mellem realister og anti-realister. Dette
gøres i afsnittet ”Den semantiske indfaldsvinkel til realismedebatten”.
Afsnittet ”Korrespondensteorien for sandhed” gennemgår
princippet af dette navn, hvorved det anti-introduktionistiske syn på realismedebatten
tydeliggøres. Der konkluderes således, at et udsagns overensstemmelse med virkeligheden
er identisk med det, som begrundelsen af udsagnet består i. Der ses på
eksempler, der kan relateres til princippet.
I afsnittet ”Top
down–tankegangens betydning” tydeliggøres top-down princippets grundlag, dannelse og struktur, og princippet
relateres til realismedebatten.
Afsnittet ”Berkeleys fænomenalisme” fokuserer på
vore antagelsers art og nødvendighed. Mulige påstande om, at fænomenalismen
skulle være kontraintuitiv, belyses og gendrives. Der påpeges dog et realistisk
element i denne fænomenalisme. Desuden tydeliggøres det, hvordan Berkeleys
projekt adskiller sig fra Dummetts. Berkeleys filosofi kan modstilles
top-down-tankegangen.
I afsnittet ”Dummetts anti-realisme” fremlægges og
diskuteres Dummetts definitioner af realisme og anti-realisme. Indledningsvist
diskuteres dog Dummetts basale idé om at diskutere udsagn om entiteter frem for at diskutere entiteter, som viser sig
at være nyttig.
I afsnittet ”En diskussion af objektbegrebet” ses
først på Dummetts syn på objektbegrebet, idet det sammenlignes med Berkeleys
filosofi. Derefter ses på anti-introduktionismens syn på objektbegrebet.
Afsnittet ”Emner i realismedebatten” belyser både
generelle og specifikke emner: Realismen og anti-realismen må lige som andre
positioner forsvares ved hjælp af begreber, der ikke forudsætter de respektive
retninger selv. Dette krav er uproblematisk opfyldt for sidstnævnte. Det tydeliggøres,
at Kant med sit begreb om ting i sig selv, der bygger på semantisk uafklarede ideer,
udtrykker en ekstraordinær realisme.
Afsnittet ”Tilstande og forestillinger” præsenterer
først nogle eksempler på udsagn og forestillinger, der ifølge common-sense realisme kan være sande
slet og ret. Dernæst tydeliggøres det fejlagtige heri: Inspireret af, hvad vi
kender til, forestiller vi os situationer, hvis beskrivelser kun tilsyneladende
har semantisk mening.
I afsnittet ”Fiktioner og mening” undersøges vore
muligheder for at danne semantisk meningsfulde forestillinger. Der redegøres
for, hvordan vore filosofisk ufunderede forestillinger om fortiden er endnu et
eksempel på ovennævnte fejlagtige former for forestillinger. Dummetts syn på
fortidens realitet kritiseres.
Afsnittet ”Forståelse og semantisk mening”
sammenligner 1) udsagn om sandhed og eksistens med 2) udsagn om semantisk
mening. Dette eksemplificeres med Friedrich Nietzsches og Henri Bergsons
misforståede opfattelser af fænomenalismen. Der argumenteres for, at udsagn om
udsagns semantiske mening udgør de mest vægtige af de nævnte to slags udsagn.
Endelig modstilles realistens syn på eksistens med anti-realistens, idet det
tydeliggøres, hvordan realisten tilskriver mere til virkeligheden, end
anti-realisten ønsker at gøre.
I afsnittet ”Bas van Fraassens konstruktive
empirisme” ses på basale elementer af van Fraassens videnskabsfilosofi. van
Fraassens bogstavelige forståelse af videnskabelige udsagn kan kritiseres for
ikke at have semantisk mening, lige som hans kritik af Grover Maxwells syn på
observerbarhed er utilstrækkelig. Derimod kan van Fraassens syn på
modelbegrebet være en løsning på spørgsmålet om, hvordan videnskabelige udsagn
skal fortolkes.
I afsnittet ”Kritik af realismen som en god
forklaring” kritiseres påstanden om, at realisme er en god forklaring på
videnskabens fremskridt og derfor må antages. Dette emne er centralt i
diskussionen af videnskabelig anti-realisme. Dette suppleres med, hvad der
højst kan lægges i begrebet god antagelse, specielt opfattelsen af realismen
som en god antagelse.
Indholdsfortegnelse.
En redegørelse for vor
erkendelsesmæssige situation.
Anti-introduktionisme Nr. 4.
Indholdsfortegnelse.
Resumé.
1. Indledning.
2. Den semantiske indfaldsvinkel til
realismedebatten.
2.1 Realismedebatten.
2.2 Observerbare entiteter.
2.3 Semantikkens nødvendighed.
3. Korrespondensteorien for sandhed.
3.1 Bibliotekseksempler.
3.2 Et eksempel vedrørende
tyngdeaccelerationen.
4. Top down tankegangens betydning.
4.1 En tydeliggørelse af top down
tankegangen.
4.2 Om at begrunde.
4.3 Resumerende betragtninger.
4.3.1 Gyldige introduktioner.
5. Berkeleys fænomenalisme.
6. Dummetts anti-realisme.
6.1 Entiteter versus udsagn om
entiteter.
6.2 Dummetts definitioner af realisme og
anti-realisme.
6.2.1 Realisme.
6.2.2 Meningsbegrebet.
6.2.3 Anti-realisme.
6.2.4 Relaterede betragtninger.
7. En diskussion af objektbegrebet.
7.1 Dummetts, realisternes og Berkeleys
opfattelse af objektbegrebet.
7.1.1 Realisternes indvendinger.
7.1.2.Fænomenalistens indvendinger.
7.2 Anti-introduktionismens syn på
objektbegrebet.
7.2.1 Teorier versus observation.
8. Emner i realismedebatten.
8.1 Realisme – anti-realisme.
8.2 Immanuel Kants realisme.
8.3 Principielt observerbare fysiske
entiteter.
8.4 Principielt ikke-observerbare
entiteter.
8.5 Udsagn om hjernen.
8.6 Realitet og evner.
9. Tilstande og forestillinger.
Eksempler.
9.1 Vor situation i verden.
9.2 Forestillinger.
10. Fiktioner og mening.
10.1 Fiktionær og reel mening.
10.2 Videnskab og misforståelser.
10.3 Et verdensbillede.
10.4 Fortiden.
10.4.1 Fortid og evidens.
10.4.2 Fortid og fremtid.
10.4.3 Fortid og indlæring.
10.4.4 Dummetts metaforer om tid.
11. Forståelse og semantisk mening.
11.1 Nietzsches og Bergsons overfladiske
kritik af realisme.
11.1.1 Friedrich Nietzsche.
11.1.2 Henri Bergson.
11.2 Realistens og anti-realistens
begreber om eksistens.
12. Bas van Fraassens konstruktive
empirisme.
12.1 van Fraassens definitioner.
12.2 Konstruktiv empirisme og
bogstavelig sandhed.
12.2.1 Alternative positioner.
12.2.2 Ideen om en bagvedliggende
virkelighed.
12.2.3 De diakrone videnskaber.
12.3 van Fraassen og Maxwells diskussion
af observerbarhed.
12.4 Sprogbrug og observerbarhed.
13. Kritik af realismen som en god
forklaring.
13.1 Realismens succesargument.
13.1.1 En principiel gendrivelse af
succesargumentet.
13.1.2 Gitterargumentet.
13.2 Kritik af begrebet god antagelse.
13.2.1 Hackings argument.
13.2.2 Uddybende kritik
13.2.3 Videnskabens gode antagelser
versus realisme.
13.3 Argumentet om positron-sprøjtning.
Litteratur.
