Sidevisninger i alt

torsdag den 25. oktober 2018

Vedrørende Anti-introduktionisme Nr. 5






ISBN: 9788740964677.

Anti-introduktionisme Nr. 5.
Udgave 1.
Trykkeår: 2018.

Forlag: Saxo Publish.
Skrifttyper: Tahoma og Calibri.

Omslag: Ove Møbjerg Kristensen.
 - - - -

Resumé.

Den videnskabelige realismes begreb om nyttig antagelse er fundamentalt i realismedebatten. Det er beslægtet med begrebet god forklaring, som er kritiseret i afsnittet ”Kritik af realismen som en god forklaring” i Anti-introduktionisme Nr. 4. Begrebet indgår i det realistiske argument for, at videnskabelige udsagn er bogstaveligt sande. Derfor behandler afsnittet ”Realismedebattens begreb om nyttig antagelse” spørgsmålet om, hvad der kan lægges i dette begreb om nyttig antagelse.
Bogstavelig opfattelse af teorier og de begreber, der indgår i dem, kan føre til fejlagtige anvendelser af dem i sammenhænge, hvor de ikke kan have bogstavelig mening. En række eksempler herpå gennemgås i afsnittet ”Bogstavelige fortolkninger af videnskabelige teorier”.
I afsnittet ”Såkaldte nul-elementer i grammatik” kritiseres en bogstavelig opfattelse af et begreb om eksistens af ingenting i grammatikken. Denne opfattelse består i ideen om, at betegnelser for tomme tegnfølger, udover at være nyttige eller i det mindste bekvemme i morfologi og syntaks, også refererer til virkelige entiteter. Kritikken fremsættes ikke blot for at opnå en filosofisk afklaring inden for disse sproglige emner, men også fordi diskussionen af disse termer har en lighed med den videnskabsfilosofiske diskussion af naturvidenskabens teoretiske, ikke-observerbare størrelser, hvad angår deres realitet.
Nogle grammatikere bruger også et selvmodsigende begreb om eksistens af fravær, som de behandler som en reel entitet. Her er det fraværende ganske vist observerbart, når det ikke er fraværende (og dermed aktuelt eksisterende), men der kan argumenteres for, at dette begreb er såvel overflødigt samt selvmodsigende. Dette forklares i afsnittet ”Forkert brug af begrebet ellipse i grammatikken”.
Derpå gennemgås flere forekomster af semantisk meningsløse udsagn om eksistens af ikke-eksistens. Det viser sig, at sætninger kan være meningsløse af en grund, som er endnu mere fundamental end deres eventuelle evidenstranscendens, nemlig den, at et eller flere udtryk i de pågældende sætninger mangler semantisk mening. Disse formodede ord kan ganske vist låne et skin af semantisk mening fra ord, som vitterlig har semantisk mening, men det gør dem ikke semantisk meningsfulde. Dette gælder for visse anvendelser af tegnfølgerne ”omverden” og ”gud”. Men også de ekstra ideer, som realisterne vil lægge i deres opfattelse af udtrykkene ”ikke-observerbare entiteter” og ”materielle objekter”, sammenlignet med, hvad anti-realisterne vil lægge i dem, er semantisk tomme. Dette uddybes i afsnittet ”Semantisk meningsløshed – semantisk tomhed”.
Nogle opslag vedrørende filosofiske begreber i Gyldendals DVD-leksikon [Gyldendal 2006] afslører en uheldig indstilling til de beskrevne begreber. Det drejer sig om de indbyrdes beslægtede emner fænomenalisme, omverdensproblemet og solipsisme. Den altafgørende fejl i de kritiserede artikler er, at de anti-realistiske aspekter ved begreberne er forklaret udelukkende fra en realistisk synsvinkel. Kritikken heraf begrundes sideløbende med en diskussion af de problemstillinger, der knytter sig til begreberne. Den fremføres i afsnittet ”Kritik af en fremstilling af fænomenalisme, omverdensproblemet og solipsisme”. Dette giver anledning til et afsnit om gendrivelse af solipsismen. Realisternes åbenbare modvilje mod anti-realisme belyses i underafsnittet ”Realistens opfattelse af anti-realismen”.
Denne kritik foranlediger en begrundelse af, at filosofi kan praktiseres videnskabeligt i den forstand, at der kan stilles specifikke krav til filosofiske argumenter. Disse beskrives i afsnittet ”Filosofi som videnskab”.
I afsnittet ”Tidens hastighed” fremføres nogle overvejelser om det absurde i begrebet om tidens hastighed. Resultaterne heraf er i overensstemmelse med den anti-introduktionistiske tidsfilosofi, der er præsenteret i disse afhandlinger, og kan egentlig inspirere til denne filosofi.
Dette foranlediger en dyberegående belysning af forholdet mellem videnskab og vor umiddelbare opfattelse af verden. Denne afklaring foretages i det efterfølgende afsnit, ”Videnskab versus common sense”.

Afhandlingen efterfølges af fire appendikser: 1) ”Den filosofiske retning anti-introduktionisme”, 2) ”Den udvidede brug af slutning til bedste forklaring”, 3) ”Top-down og bottom-up forklaringer” og 4) ”Sprogbrug og eksistens”. 

- - - -

Indholdsfortegnelse.
Resumé.
1. Indledning.
1.1 Det filosofiske fundament for vor tænkning.
2. Realismedebattens begreb om nyttig antagelse. 
2.1 Kravet om semantisk mening.
2.2 Begrebet om nyttige antagelser.
3. Bogstavelige fortolkninger af videnskabelige teorier.
3.1 Misvisende tale om såkaldte ikke-observerbare entiteter.
3.2 Pointillismens misforståelse.
3.3 Dokumentation af principielt ikke-observerbare entiteter.
4. Såkaldte nul-elementer i grammatikken.
4.1 Nul-elementer i morfologien.
4.1.1 Et datalogisk-morfologisk eksempel.
4.1.2 Det absurde i begrebet nul-morf.
4.2 Nul-elementer i syntaks.
4.3 Beslægtede problemstillinger.
4.3.1 Analoge eksempler.
4.3.2 Eksemplets slægtskab med naturvidenskab.
5. Forkert brug af begrebet ellipse i grammatikken.
5.1 Supplerende eksempler.
6. Semantisk meningsløshed – semantisk tomhed.
6.1 Omverdenen.
6.2 De religiøses putative entiteter.
6.3 Ikke-observerbare entiteter i videnskaben.
6.3.1 Gravitationsfelter.
6.3.2 Elementarpartikler.
6.4 Materielle objekter.
6.4.1 Konklusion.
7. Kritik af en fremstilling af fænomenalisme, omverdensproblemet og solipsisme.
7.1 Fænomenalisme.
7.2 Omverdensproblemet.
7.2.1 Kritik af begreberne.
7.2.2 En principiel kritik af fremgangsmåden.
7.2.3 Alternative formuleringer.
7.2.4 Begrebet ting.
7.3 Solipsisme.
7.3.1 Kritik af artiklen.
7.4 Gendrivelse af solipsismen.
7.4.1 Begrebet om andre menneskers bevidsthed.
7.4.2 Forestillingen om andre menneskers bevidsthed.
7.4.3 Opsummering.
7.5 Realistens opfattelse af anti-realismen.
7.5.1 Konklusion.
8. Filosofi som videnskab.
9. Tidens hastighed. 1
10. Videnskab og virkelighed.
10.1 Ideen om en endelig videnskabelig sandhed om verden.
10.1.1 Begrebet om en endelig grammatik.
10.1.2 Konklusioner om grammatik og naturvidenskab.
10.1.3 Konsekvenser.
10.2 Er Newtons fysik et specialtilfælde af Einsteins relativitetsteori ved små hastigheder?
10.2.1 Kritik af Kuhns svar.
10.2.2 Konklusioner.
10.3 Forholder videnskabsfolk sig til forskellige verdener før og efter et?
10.3.1 En kritik af en bogstavelig fortolkning.
10.3.2 En metaforisk fortolkning.
10.3.3 Afslutning.
11. Forholdet mellem videnskab og den fysiske verden, især fortiden.
11.1 Teorier og stoffet.
11.2 Teorier og fortiden.
11.3 Teorier og verden.
12. Semantisk kritik af religiøse tegnfølger.
12.1 Sociologisk versus semantisk kritik af religion.
12.2 Præcision og omstændelighed.
12.3 Tegnfølgen ”gud” versus udsagn om realiteter.
12.4 Religiøse forklaringer.
12.5 Konsekvenser af den semantiske kritik.
Appendikser.
A1. Anti-introduktionisme.
A2. Den udvidede brug af slutning til bedste forklaring.
A3. Top-down og bottom-up forklaringer.
A4. Sprogbrug og eksistens.
Litteratur. 216