ISBN: 9788740937817.
ISBN: 9788740937817.
Anti-introduktionisme Nr. 1.
Udgave 2.
Trykkeår: 2017.
Forlag: Saxo
Publish.
Skrifttyper:
Tahoma og Calibri.
Omslag: Ove
Møbjerg Kristensen.
Resumé.
Denne afhandling præsenterer en hic-et-nunc anti-realisme. Den er
baseret på overvejelser over, hvad vi højest behøver at antage. Vi kan således
konsistent hævde, at det eneste, vi har at gøre med, er vor hic-et-nunc situation og dens indhold.
Med udgangspunkt i denne opfattelse kan vi søge en afklaring af, hvad vi dybest
set har at gøre med, en afklaring, der er renset for ureflekterede common sense opfattelser.
I afsnittet ”Fiktioner og tid”
diskuteres det faktum, at vort tidsbegreb må udlægges i overensstemmelse med,
at nuet ikke er et punkt i en lineær struktur. Det faktum, at vi ud fra vore
erindringer danner os fiktioner om ukendte hændelser, kan måske forklare,
hvorfor vi lader os medrive af litterære og filmiske fiktioner.
Denne afhandling præsenterer en hic-et-nunc anti-realisme. Den er
baseret på overvejelser over, hvad vi højest behøver at antage. Vi kan således
konsistent hævde, at det eneste, vi har at gøre med, er vor hic-et-nunc situation og dens indhold.
Med udgangspunkt i denne opfattelse kan vi søge en afklaring af, hvad vi dybest
set har at gøre med, en afklaring, der er renset for ureflekterede common sense opfattelser.
Afhandlingen består af to afsnit.
I det første af dem, “Afhandlingernes hensigt”, præsenteres den overordnede idé
med den filosofi, der fremlægges i denne og de efterfølgende afhandlinger. Dernæst
diskuteres og begrundes nogle vigtige eksempler i afsnittet “Vor
erkendelsesmæssige situation”.
Underafsnittet ”Vor eksistens i
verden” gennemgår en række grundlæggende emner, der behandles nærmere i disse
afhandlinger. I ”Minimale antagelser” beskrives, hvordan diskussionen af dem er
baseret på undersøgelser af, hvad vi højest kan lægge i vore antagelser. Som et
modstykke til prædikatet ”reduktionisme” kaldes denne filosofi ”anti-introduktionisme”.
Nogle af dens grundlæggende ideer er inspirerede af George Berkeleys filosofi og
Michael Dummetts.
Disse afklaringer fører til et
metafysisk verdensbillede, et afklaret erkendelsesmæssigt grundlag, således som
det er beskrevet i underafsnittet ”Et metafysisk verdensbillede”. Konsekvenser
af denne anti-realisme er fremlagt i underafsnittet ”Vor her og nu situation”,
især hvad angår begrebet tid. I underafsnittet ”Tre forskellige opfattelser af
begrebet fysisk genstand” gennemgås kort, hvordan tingsbegrebet kan udlægges af
de filosofiske retninger realisme, fænomenalisme og anti-introduktionisme.
I underafsnittet ”Gå til sagen
selv” argumenteres der for, at filosofiske spørgsmål må søges besvaret ved at
granske sagen selv og ikke ved indirekte slutninger. I ”Dagligsproget”
forklares det, at vort dagligsprog kan bruges i filosofien, selv om denne
sprogbrug kan synes at implicere realisme.
Afsnittet ”Vor erkendelsesmæssige
situation” belyser nogle af de nævnte emner samt nye emner. Tingsbegrebet
belyses dog først yderligere i Anti-introduktionisme
Nr. 2.
I underafsnittet ”Grundlaget for
vore afklaringer” redegøres der for, at vi erkendelsesmæssigt befinder os i en situation,
hvori vor viden hic-et-nunc er givet,
således som den er præsenteret for os, dvs. uden nødvendigvis at skulle
relateres til indlæringssituationer. Begrebet hævdelsesbetingelser tages op i
underafsnittet ”Eksistens og verifikation”. Her forklares, hvordan beskrivelsen
af en genstands egenskaber falder sammen med beskrivelsen af
verifikationsproceduren for den pågældende genstands eksistens. Desuden beskrives
det, hvordan den verden, vi forholder os til, udgøres af selve det, at vi
modtager indtryk af forskellig art.
I underafsnittet ”Den fysiske
verden og vor erfaring af den” beskrives forholdet mellem vor tale om 1)
genstande og 2) vore sansninger samt 3) andres sansninger.
Underafsnittet ”Teorier og
teoretiske størrelser” beskriver, hvordan vore sanseindtryk udgør det helt
overordnede udgangspunkt for videnskabelige forklaringer. Videnskaben beskriver
således fundne regulariteter i naturen ved hjælp af teoretiske entiteter og konstruktioner,
uden at dette betyder, at vi behøver at antage, at disse størrelser bogstavelig
taget findes på en eller anden måde og forårsager
de konstaterede regulariteter.
I underafsnittet ”Vor krop” udredes,
hvordan begrebet om vore sanseorganer blot er et afledt begreb, eftersom vi i
denne forbindelse kan nøjes med at antage, at vi sanser, da dette er
udgangspunktet for vore afklaringer. Udsagnet om, at vi sanser ved hjælp af
vore sanseorganer, betyder blot, at disse er nødvendige for vor sansning, på
den måde at der f.eks. er en nødvendig sammenhæng mellem vore ører (samt deres
detaljer) og vor hørelse, men ikke at sansningen bogstaveligt forgår den vej og
resulterer i sanseoplevelser. De sanseindtryk, som vi, realistisk udtrykt, ”har
af vor krop”, er således relaterede til vore muligheder for overhovedet at have
sanseindtryk.
I underafsnittet ”Tid” forklares,
hvordan vort begreb om tid højst kan siges at være en måde at ordne vore
erindringer, erfaringer og fiktioner på. I underafsnittet ”Fortid” fremføres
således, at udsagn om fortiden kun er relaterede til erindringer og nutidige
såkaldte spor. Dette giver anledning til nogle etiske indvendinger, som derfor
behandles. I underafsnittet ”Fremtid” beskrives en renset opfattelse af
fremtiden: Vi har ingen grund til at antage, at der eksisterer nogen fortsættelse
af vore erindringer og vor hic-et-nunc
situation. Vi kan højst have at gøre med en forestilling om eksistensen af
ikke-oplevede oplevelser.
I underafsnittet ”Nutid og fortid
og fortids fremtid” gendrives to modargumenter mod den præsenterede opfattelse
af fortiden. Desuden ses på den semantiske mening af begrebet om igangværende,
ikke-observerede processer.
I afsnittet ”Fiktioner og andre
menneskers bevidsthed” diskuteres, hvad vi forholder os til i forbindelse med
ikke-observerede menneskers mulige lidelser. Der kan ikke være tale om, at vi
forholder os til nogen ikke-observeret situation i sig selv, da vi ikke har at
gøre med en sådan entitet, kun vore forestillinger. Men vi føler naturligvis
noget, nemlig i relation til vore usikre fiktioner.
I afsnittet ”Fiktioner og tid”
diskuteres det faktum, at vort tidsbegreb må udlægges i overensstemmelse med,
at nuet ikke er et punkt i en lineær struktur. Det faktum, at vi ud fra vore
erindringer danner os fiktioner om ukendte hændelser, kan måske forklare,
hvorfor vi lader os medrive af litterære og filmiske fiktioner.
Dette er en test.
SvarSlet