Anti-introduktionisme. Udgivelse.: Vedrørende Anti-introduktionisme Nr. 3

ISBN: 9788740942002

Anti-introduktionisme Nr. 3.

Udgave 1.

Trykkeår: 2018.

Forlag: Saxo Publish.

Skrifttyper: Tahoma og Calibri.

Omslag: Ove Møbjerg Kristensen.

Resumé.

Først fremdrages nogle af de vigtigste resultater fra afhandlingerne Anti-introduktionisme Nr. 1 og især Anti-introduktionisme Nr. 2, idet den overordnede tankegang belyses. Dette gøres i afsnittet ”Hidtidige resultater”.

I afsnittet ”Sprogbrug og eksistens” argumenteres der for, at vi ikke er ontologisk forpligtede af vor sprogbrug. Argumentet baseres på et enkelt modeksempel på en sådan forpligtelse. En række tænkte modargumenter fremføres og diskuteres.

Afsnittet ”Mening og meningsudtryk” redegør for, at vore udsagn ikke kan være beskrivelser af endnu ikke udtrykte, men foreliggende tanker. Det gælder både for andre personers tanker og vore egne tanker. Nogle af de oversættelsesbetragtninger, som W.V.O. Quine fremfører i sit værk Word and Object, inddrages indledningsvist.

Afsnittet ”Ikke-observerbare entiteter” tager udgangspunkt i to argumenter, som Grover Maxwell fremfører for den bogstavelige eksistens af såkaldte ikke observerbare entiteter (i artiklen “The Ontological Status of Theoretical Entities”). Det første argument er et eksempel på den udvidede brug af princippet om slutning til bedste forklaring og illustrerer dette princips fundamentale fejl, som er påvist i underafsnittet ”Realisme” i Anti-introduktionisme Nr. 2. Ifølge det andet af disse to argumenter kan der ikke drages en skarp grænse mellem, hvad der er observerbart, og hvad der ikke er det. Herimod kan der især fremføres, at det, vi forholder os til, i alle tilfælde er selve vore sanseindtryk. Desuden begrundes det, at begrebet om mikrober er en videnskabelig konstruktion.

I afsnittet ”Andre sansemåder” udredes det, hvorfor det i et argument for den bogstavelige eksistens af ikke-observerbare entiteter hverken kan tages udgangspunkt i, at andre mennesker kan mangle en sanseevne, eller i ideen om, at andre slags væsener kan have flere sanseevner, end mennesket kan have. Kritikken af en bogstavelig opfattelse af begrebet om andre menneskers (og væseners) sansninger inddrages her, og afgør egentlig sagen. Ikke desto mindre beskrives og diskuteres de to tilfælde derefter. I tråd hermed gendrives ligeledes argumentet for, at muligheden for mikroskopsyn implicerer mikrobers realitet.

Induktionsproblemet belyses på ny i afsnittet ”Induktionsproblemet set i lyset af et hic-et-nunc synspunkt”. Det eneste, vi kan forholde os til som værende reelt i denne forbindelse, er vore erfaringer af selve opfyldelsen af vore forventninger. Vore forventninger, når vi har dem, kan ikke være forventninger om noget reelt, men kun en del af vore fiktioner. På denne baggrund diskuteres det, hvorfor vi i vore fremtidsfiktioner vedrørende vor egen tilværelse anvender vore erindringer om regulariteter.