Vedrørende Anti-introduktionisme Nr. 6.

ISBN: 9788740971019.

Anti-introduktionisme Nr. 6. Sjæl-legeme-problemet.

Grundlaget for etik.

Udgave 1.

Trykkeår: 2019.

Forlag: Saxo Publish.

Skrifttyper: Tahoma og Calibri.

Omslag: Ove Møbjerg Kristensen.

Resumé.

Da begrebet semantisk mening er basal for enhver diskussion, er det naturligvis nødvendigt at udrede og definere det. Dette gøres i afsnittet ”Semantisk mening og semantiske misopfattelser”. Her vises også to eksempler på semantiske misopfattelser.

I det efterfølgende afsnit, ”Forskellige typer argumenter mod realisme”, vurderes (som lovet i afsnittet ”Indledning” i Anti-introduktionisme Nr. 5) en oversigt over argumenter mod realisme inden for forskellige områder. Religion kvalificerer sig egentlig ikke til at være en del af realismedebatten. Men det viser sig, at nogle af de diskuterede realismer mangler semantisk mening i næsten samme grad, som religiøse tegnfølger gør.

Samme afhandlings kritik af religiøse tegnfølger som værende semantisk meningsløse følges op af et svar på spørgsmålet om, hvordan man kan kritisere en persons udtalelser, hvis disse er semantisk meningsløse. Dette er muligt ved at granske de forestillinger og det skin af semantisk mening, som har forledt den pågældende til at fremføre sine sætninger. Et eksempel på gennemførelsen af kritik af en sådan semantisk meningsløs sætning vises i afsnittet ”Hvordan semantisk meningsløse sætninger kan kritiseres”.

I afsnittet ”Det anti-introduktionistiske projekt” redegøres der for et – i det mindste i disse afhandlinger - fornyet og afklaret syn på realismedebatten som omhandlende, hvad det er, vi konfronteres eller har at gøre med, i modsætning til hvad der blot er forestillinger eller konstruktioner. Da dette spørgsmål vedrører konstaterbare fakta, frigøres realismedebatten endelig fra at dreje sig om eksistens versus ikke-eksistens. Eftersom projektet involverer den filosoferendes egne iagttagelser, er det også relevant at belyse solipsismeproblemet.

Herefter ses på forholdet mellem et objekts fremtræden og vor forestilling om dets såkaldte iboende egenskaber, dvs. egenskaber, der ikke sanses umiddelbart, men som kun udledes. Dette forhold belyses i afsnittet ”Begrebet om det såkaldt ikke-observerbare”. Resultatet heraf viser sig at være nyttig for afklaringen af det såkaldte sjæl-legeme-problem.

I afsnittet ”Sjæl-legeme-problemet i anti-introduktionistisk belysning” forklares det, hvordan sjæl-legeme-problemet er uløseligt for realismen, mens det for anti-introduktionismen indebærer kravet om at kunne redegøre for videnskabelige teorier om, hvordan indtagelse af noget materielt kan påvirke en persons fysiske og mentale tilstand – uden at denne redegørelse behøver at referere til andet end fænomener og videnskabelige teorier. Det udredes, hvordan dette er muligt.

Selv om Alfred Ayer fastholder den modsatte idé, kan der faktisk argumenteres for, at der findes et uomgængeligt etisk grundlag for vore handlinger. Dette grundlags eksistens begrundes i afsnittet ”Etik og politik”. Først redegøres dog for, hvorfor vi ikke med nødvendighed følger vore etiske konklusioner. Dernæst tages der udgangspunkt i, at verden er verden for os, nemlig i den forstand, at den enkeltes horisont eller forestillingsverden er bestemt af vedkommendes indsigt, således at fordybelse og øget indsigt øger denne horisont. Det betyder, at hvis vi vil argumentere og konkludere noget overhovedet, er vi nødt til at fordybe os på mange forskellige områder. Da vi netop søger et svar på spørgsmålet om etikkens grundlag, er dette grundlag dermed givet, nemlig at vi alle må have gode muligheder for fordybelse. Det begrundes, at dette etiske resultat er uomgængeligt. Til slut diskuteres nogle modargumenter, og eksempler på konsekvenser vises.

Handlingen efterfølges af fire appendikser: 1) ”Den filosofiske retning anti-introduktionisme”, 2) ”Den udvidede brug af slutning til bedste forklaring”, 3) ”Top-down og bottom-up forklaringer” og 4) ”Sprogbrug og eksistens”. 

- - - -

Indholdsfortegnelse.

Resumé.

1. Semantisk mening og semantiske misopfattelser.

1.1 Ordmening versus manglende reference.

2. Forskellige typer argumenter mod realisme.

2.1 Kontraintuitivitet.

3. Hvordan semantisk meningsløse sætninger kan kritiseres.

4. Det anti-introduktionistiske projekt.

4.1 Det, vi konfronteres med.

4.1.1 Den filosoferendes erfaringer.

4.1.2 Begrebet om andres bevidsthedsindhold.

4.2 Det filosofiske resultat.

5. Begrebet om det såkaldt ikke-observerbare.

5.1 Fænomener eller skjulte egenskaber.

5.2 Forskellige former for observerbarhed.

6. Sjæl-legeme-problemet i anti-introduktionistisk belysning.

6.1 Realismens og anti-realismens sjæl-legeme-problem.

6.1.1 Realismens sjæl-legeme-problem.

6.1.2 Anti-introduktionismens sjæl-legeme-problem.

6.2 Anti-introduktionismens fysiologiske dualismeproblem.

6.3 Det materielle versus sanseindtryk.

6.4 Fysiologiske indtryk versus de øvrige sanseindtryk.

6.4.1 Et fysiologisk eksempel.

6.5 Det fysiologiske dualismeproblem.

6.5.1 En afklaring af det fysiologiske dualismeproblem.

6.5.1.1 Videnskabelige begrænsninger.

6.5.2 Teori og anvendelsen af medikamentet.

6.5.3 Teoretiske begrænsninger.

7. Etik og politik.

7.1 Moralsk standpunkt og handling.

7.1.1 Den fuldstændige forståelse.

7.1.2 Irrationelle bevæggrunde.

7.2 Etikkens grundlag.

7.2.1 Det, vi kan erkende om vor situation i verden.

7.2.2 Verden er verden, som den er for os.

7.2.3 Det, vi ikke ved om vor situation i verden.

7.2.3.1 Spørgsmålet om livets eventuelle mening.

7.2.3.2 En begrundelse af en etik.

7.2.3.3 Sammenligning med almindelige etiske standpunkter.

7.2.3.4 Indvendinger.

7.2.4 Oversigt.

7.3 Konsekvenser.

7.4 Afslutning.

Appendikser.

A1. Anti-introduktionisme.

A2. Den udvidede brug af slutning til bedste forklaring.

A3. Top-down og bottom-up forklaringer.

A4. Sprogbrug og eksistens.

Litteraturliste.